onsdag den 28. april 2010

Chokoladeroulader


(12 personer)

2 lækre roulader - hvilken en bliver din favorit?

Roulade:
125 gram mørk chokolade
6 æg
100 gram flormelis
2 spsk kakao
3 spsk kartoffelmel

Nougatcreme:
100 gram sukker
1 knsp natron
125 gram hasselnødder eller valnødder
1/4 l. cremefraiche 38%
1/4 l. piskefløde
4 spsk flormelis

Hindbærcreme:
75 gram flormelis
350 gram frisk eller optøede hindbær
1/4 l. cremefraiche 38%
1/4 l. piskefløde
1 stang vanilie
3 spsk flormelis

Pynt:
Kakao

Tæd ovnen på 180 grader. Hak chokoladen groft og smelt den over vandbad eller i mikroovn. Pisk æggene sammen med flormelis til en meget tyk creme i ca 5 minutter med en håndmixer. Sigt kakao og kartoffelmel sammen og vend det forsigtigt i æggemassen. Vend smeltet chokolade i dejen og bred den ud i en stor bradepande (ca. 30 x 40 cm) foret med bagepapir. Bag kagen i ca. 15 minutter. Vend kagen ud på et stykke bagepapir drysset med kakao og rul den løst sammen. Læg et fugtigt viskestykke over kagen mens den køler af.

Nougatcreme:
Smelt sukker til gylden karamel på en pande. Drys natron i og lad karamellen boble op. Vend nødderne i karamellen og hæld det ud på et stykke bagepapir. Lad det afkøle. Bland cremefraiche, piskefløde og flormelis i en skål og pisk det stift. Hak nougaten groft med en kniv og vend det i cremen.

Hindbærcreme:
Vend bærrene sammen med flormelis. Bland cremefraiche, piskefløde, flormelis og vaniliemarv sammen og pisk det stift. Vend hindbærrene i cremen.

Rul forsiktig rouladen ud og fordel den valgte creme på kagen - lad den sidste cm være fri. Rul forsigtigt rouladen sammen og pak den ind og stil den koldt i 3 timer. Pak rouladen ud og pynt med sigtet kakao ved servering!

1 kommentar:

  1. svært at vælge, da de begge er lækre :)Sascha

    SvarSlet