onsdag den 17. august 2016

3-kant-sandwich

Det er altså noget af en udfordring at finde opskrifter med gær, som er gode kolde dagen efter. Jeg bagte disse til ungernes madpakker og opskriften blev til i mit hoved, som hurtigt blev nedskrevet. Jeg vil også bruge squash og æbler på et tidspunkt.

(6-12 stykker)
  • 25 g. gær
  • 2 dl. lunt vand
  • 1 dl yoghurt
  • ½ dl. surdej (kan undlades)
  • 100 g. grovmalet fuldkorns hvedemel
  • 150 g. fintmalet fuldkorns hvedemel
  • ½ tsk salt
  • 1 stor revet gulerod
  • 100 g. Hvedemel. Resten tilsættes lidt efter lidt.
Grovere version med squash:
  • 50 g. gær
  • 2 dl. lunt vand
  • 1 dl yoghurt
  • 100 g. Finmalet fuldkorns hvedemel
  • 200 g. rugmel
  • 1 dl hørfrø
  • ½ tsk salt
  • 1 spsk. sukker
  • 1 stor revet squash (eller så meget man har lyst til, men heller ikke for meget)
  • 100 g. Hvedemel. Resten tilsættes lidt efter lidt.
Rør gæren ud i den lunkne vand og tilføj den grovmalede fuldkorns mel. Lad det stå mens du skræller og river guleroden. Afmål resten og tilføj det sammen med guleroden. Ælt godt og der tilføjes mere mel i små mængder indtil dejen lige akkurat slipper sidderne på skålen. Drys godt med mel på et bord og rul dejen ud til en firkant ca 20 x 30 cm. Skær 6 stykker som du flytter hen på en bageplade med bagepapir. Skær ned på skrå så det bliver til trekanter. Lad dem stå og hæve en times tid under et viskestykke. Bland lidt yoghurt med vand og smør stykkerne lidt forsigtigt så de ikke falder sammen. Drys med sesamfrø, hørfrø, havregryn eller hvad man nu synes om. Bag dem i en forvarmet ovn på 190 grader i 10 min. Lad dem køle af og lad hver med at brække dem i stykker før de skal bruges.

Den grovere version med squash: 
Dejen laves som ovenstående, så der er ikke de store ændringer ud over hvilken sandwich det ender med at blive. Bollerne var lækre i 1. forsøg, men jeg eksperimenterer stadig med en grovere dej. De fleste ved at en grovere dej hæver mindre og bliver mere kompakt, hvilket egentlig også er meningen, for at få en hurtigere mæthedsfornemmelse, som holdere i længere tid end de luftige udgaver. Og hvis man bruger for meget "fugt" som revet gulerod, squash, kan det føles som om man ikke kan bage dem færdige - giver det mening?. Det er nemt at lave en grov dej og den største udfordring er at lave en som også er spiselig 2 dage efter bagningen.
I denne udgave brugte jeg squash og da den afgiver meget vand, skal der bruges en del mere mel, også selv om der bruges en grovere version. Det er vigtigt at dejen æltes længe og selv om man synes det tager en evighed, så bliver resultatet bedre, når man i slutningen tilføjer et par spsk af gangen. En røremaskine har sine fordele :) og man kan lave andre ting i mellemtiden :) Jeg laver som regel mine deje, mens jeg alligevel står i køkkenet med madpakker eller aftensmad, så jeg tænker egentlig ikke så meget over, hvor længe dejen æltes. Men min mand syntes det varede en evighed, da jeg gik i gang tæt på midnat den anden aften, for at han kunne få en solid madpakke med om søndagen, da han pludselig skulle på job i ca 12 timer. Børn og mand godkendte også denne udgave, selv om de  foretrækker luftigere brød - og hvem gør ikke det :) Der er plads til ændringer, men alt i alt, fungerede disse bedst med noget "fugtigt" pålæg. Mandens madpakke laves dagen før og de nåede derfor at få lidt fugt via salat og peberfrugter, så de virkede ikke tørre. Mine piger spiste dem også. De vil ikke have sandwich, så de spiser dem som rugbrød, med pålæg på hver side. Ingen tvivl om at de mættede langt bedre end de 1. og både børn og mand spiste dem også på 2. dagen - uden brok. Så helt dårlige var de ikke.

Rullede ud som den 1. opskrift, men lagde 3 ovenpå hinanden med madpapir imellem og så i fryseren INDEN de hævede. Resten bagte jeg på normalvis. Tanken med dem i fryseren er at man kan tage dem ud af fryseren om morgenen, hvis man vil bage om aftenen. Jeg vil skille dem ad INDEN de tør og så ellers på køl. Så vil jeg tage dem ud ved stuetemperatur en time før de skal i ovnen. Og hvis jeg er hjemme, vil jeg tage dem ud af fryseren Ca 3 timer før de skal bages. Jeg skal nok skrive hvis det bliver en succes.

fredag den 5. august 2016

Pastasalat

Denne sommers favorit blev så denne pastasalat. Sjovt som det ændre sig år for år :) Sidste år lavede vi mørbrad i flutes utallige gange og året før, lavede jeg alverdens brød på grillen. Nå, men er man fan af kylling med pikant ost, så er denne værd at prøve. Kræver meget lidt og alle grønsager kan bruges. Jeg undlader tomater i salaten, da den bliver så kedelig dagen efter. I stedet kommer jeg dem i en skål, som serveres ved siden af. Den er rigtig god, hvis man skal have en "tøm-køleskabet-for-rester" en dag.

Nu laver jeg det på slump, men som udgangspunkt rækker en pakke pikant ost og 1 dl. pastavand til ca 300 g kogt pasta + grønsager.

Tænd ovnen eller stegepanden og steg bacon sprød. Lad det køle af inden brug.

Kog 300 g pasta efter anvisning og brug evt. fuldkornspasta, som er sundere og mætter hurtigere. Tag en 1 dl kogevand fra pastaen inden du hælder den i et dørslag og hælder koldt vand over. Lad det stå i ca 5 minutter. Pisk osten sammen med pastavandet og en smule peber. Hæld vandet fra pastaen og hæld det i en skål sammen med dressingen. Rør det sammen og lad det stå, mens resten af grønsagerne ordnes. Hvis jeg skal tage udgangspunkt i billedet, så brugte jeg følgende:

1 rød peberfrugt i små stykker
1 finthakket rødløg
½ halv agurk uden "kerner" og i små stykker
1 ds majs
6 grønne asparges i små stykker
½ pose sukkerærter, som var delt i 2

Pynt:
4 fintsnittede forårsløg
1 LILLE pakke bacon i tern.

Bland det hele sammen og pynt med forårsløg og bacon. Hvis der er rester, så kan det nydes til frokost med fx kyllingestykker eller skinkestrimler.