torsdag den 15. oktober 2015

Pull-apart-brød med hvidløg

Her vælger man selv en opskrift på bløddej, men jeg bruger nu en gang denne: 

2 springforme.

75 g gær
2½ dl kærnemælk ( eller 1,5 dl yoghurt naturel og 1 dl mælk))
150 g blødt smør
1 spsk. sukker
1 tsk. salt
225 g hvedemel
225 g. pizzamel eller durummel 


12 spsk smeltet smør
1 dl. olie (solsikke eller rapsolie) 
5-10 dl revet mozzarella 
3-5 dl revet parmesan
1 dl hakket persille
2-4 fed hvidløg

ELLER
Erstat "fyldet"  og lav i stedet for et pull-a-part -"kanelsnegle"


Rør det smeltet smør, presset hvidløg, hakket persille og olie sammen i skål. Stil til side. 

Sæt ovnen til 200 grader.

Her efter dejen som jeg laver i en røremaskine. Gæren røres ud i mælken. Resten af ingredienserne tilføjes (Tilbagehold 50 g. pizzamel) og der æltes godt, så smørret bliver fordelt ordentligt. Det skal ikke hæve.
Rul halvdelen af dejen til små kugler af dejen (golfbolde) Eller skær dejen ud i mindre stykker. Vend stykkerne i skålen med olie og smør. Spray springformene (eller 1 bradepande) med olie. Tag stykkerne op og fordel dem i bunden af formene. Drys med halvdelen af mozzarella og parmesan. Gentag processen og fordel resten af stykkerne i springformene. Fordel resten af osten ovenpå.

Bag dem i ovnen i 30-40 minutter, eller indtil de er gyldne på toppen og selvfølgelig gennembagt.
Lad dem køle lidt i 10 minutter. Skær rundt i kanten, så siderne på springformene kan komme af.

Server dem med det samme, når brødet er bedst iflg mig, men de er også gode ved stuetemperatur.

TIP: Man kan tilføje basilikum og oregano eller fjerne hvidløget, hvis man ikke bryder sig om det. Osten kan ligeledes ændres til fx. Gouda. Min erfaring siger at stykkerne hellere må være lidt for små end for store. Og der skal kun laves de 2 lag, ellers bliver det for tungt og dejen ender med at bage sammen, hvor man ikke kan skelne stykkerne. Målene på ost og krydderurter og på slump og man kan selv ændre det til mere eller mindre, afhængig af hvad man synes om.

INFO: Det færdige resultat er et lånt billede, da jeg kun har billeder af mit første forsøg. Det var også der jeg fandt ud af at flere lag var for tungt og stykkerne for store. De hævede RET MEGET.




onsdag den 14. oktober 2015

Pitabrød

Antal: 6 store.

4 dl vand
1 1/2 dl yoghurt naturel
1 tsk salt
50 g gær – ved koldhævning 25 g
2 spsk olivenolie
400-600 g mel (ca 1/4 durum, 3/4 hvedemel og Tipo 00. Dette er ca mål, da jeg ikke vejer melet)

Gæren røres ud i vand og yoghurt, tilsæt olivenolie. Salt blandes sammen med ca 2 dl mel og røres ud i væden. Tilsæt langsomt mere og mere mel, men pas på med ikke at bruge for meget. Dejen skal være lidt klistret og luftig. Frem med "mullerne" eller brug køkkenmaskine  - jo længere tid der æltes jo bedre. En tommelfingerregel hos mig, er 10 min æltning for det bedste resultat. Afhængig af hvor travlt man har, skal dejen hæve ½-1 time under et fugtigt viskestykke.

Slå dejen ud og form 6 store flade brød med hænderne. Kagerullen kan bruges, men pas på med ikke at rulle for meget luft ud, for så får man ikke "lommen". Op på bagepapir og lad dem hæve i 20-30 min. med viskestykke over.
Tænd ovnen på 220 grader. Sæt bageladerne i ovnen, så de bliver godt varme. Pensl brødene med mælk og træk bagepapiret over på den VARME bageplade. Jeg bruger varmluft og bager begge plader samtidig. De skal have ca 20 minutter. Dæk bordet og forbered fyldet - nyd pitabrødene med det samme.



Brydebrød

50 g smør
2½ dl mælk, vand, kærnemælk
50 g gær (ved koldhævning 25 g gær)
50 g hytteost
2 dl yoghurt naturel
2 æg
2 tsk akaciehonning
3 tsk salt
1 dl sesam (kan undlades eller erstattes med andet)
5-600 g hvedemel


Smelt smør, tilsæt mælk og opløs gæren heri.

Tilsæt herefter hytteost, yoghurt, æg, honning og sesam. Tilsæt nu halvdelen af melet og salt.
Rør godt ... gerne 5-10 minutter på røremaskinen. Tilsæt resten af melet til en smidig og stadig lidt klæg dej.
Lad hæve mindst 1 time, gerne 2-3 timer. Slå dejen ned og form til boller. Sæt dem tæt på hinanden, som fx et hjul.

 Lad hæve under et fugtigt klæde endnu 30-45 minutter.
Pensel med æg/vand og drys evt med sesam, salt eller solsikkekerner. Bag midt i ovnen ved 220 grader i ca 20 minutter til bollerne lyder hule, når du banker på dem. Bagetiden afhænger af hvor store boller man laver)

onsdag den 7. oktober 2015

Lagkagebunde

Kan deles i 2-3 bunde

4 æg
2 dl. sukker
1 dl. kartoffelmel
1 dl. mel
2 tsk. bagepulver
2 tsk. vaniliesukker

Pisk æg og sukker hvidt. Vend resten på nær bagepulver med en dejskraber. Tilføj bagepulveret til sidst.

Spray en springform og klip et stykke bagepapir som lige passer bunden. Bag den i ovnen ved 175 g. i ca 30 min.

Diameter 24-26 cm giver 3 bunde
Diameter på 28 cm giver 2 bunde.