fredag den 8. oktober 2010

Chokoladekage og vanilieparfait med hindbærcoulis

(6 personer)

Vanilieparfait:
3 æggeblommer
50 gram sukker
Kornene fra en vaniliestang
4 dl piskefløde
Hindbærcoulis:
150 gra hindbær (frost, optøet)
50 gram florsukker¨
Lidt appelsinsaft
Kage:
125 gram mørk chokolade (70% kakao)
4 hele æg
125 gram florsukker
110 gram blødt smør
50 gram hvedemel
Mufffinforme.
Vanilieparfait: Pisk æggeblommer, sukker og vaniliekorn skummende og hvidt. Pisk fløden til let skum. Vend forsigtigt æggemassen i flødeskummet. Fordel i 6 små glas. Kom dem tildækket i en fryser i mindst 3 timer. Tages op af fryseren ca 10 minutter før servering.
Hindbærcoulis: Kør hindbær og florsukker i en blender og smag til med appelsinsaft. Kom det på parfaiten lige før servering,
Kager: Haj chokoladen og smelt den over et vandbad. Piak æg og sukker sammen. Rør smør i chokoladen og vend derefter med æggeblandingen. Sigt melet i og vend det hele sammen. Sæt dejen i køleskabet til den skal bruges og mindst 2 timer. Opvarm ovnen til 200 grader. Smør muffinformene godt med smør og pudr med lidt mel inden dejen fordeles i dem. Bages i ca 8-10 minutter, til der netop er dannet en fast skorpe. Kagerne skal være bløde, nærmest flydende indeni. Lad dem stå i formene i ca 10 minutter inden de løftes op og anrettes.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar