onsdag den 13. februar 2013

Hjemmelavet hot sauce

Når man selv laver hot sauce, bestemmer man selv hvor stærk den skal være. Og her i huset har jeg en mand som ikke kan krydre sin mad nok, så da jeg faldt over denne opskrift måtte den prøves. 

250 g gulerødder 
1 skalotteløg 
3 fed hvidløg 
1 dl limesaft 
1 dl vand 
10 bl. chilipebre (f.eks. habanero, jalapenos, spansk chili el. snackpeber) 
2 tsk. salt 

Skræl og riv gulerødderne. Hak løg og hvidløg. Bland gulerødder, løg, hvidløg, limesaft og vand og lad blandingen småkoge i 10 min. under låg. Vask chilierne, skær dem i mindre stykker og lad dem koge med sammen med saltet i yderligere 10 min. Blend chilisovsen, til den er helt glat, og kom den på skoldede flasker.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar