tirsdag den 20. april 2010

Kødbolle-stroganoff


(4 personer)

Nr. 1
500 gram frisk spaghetti (anbefales, men skruer mm. kan sagtens bruges) 
750 gram hakket oksekød
2 fed hakket hvidløg
3 spsk mel
2 tsk paprika
2 spsk olie
50 gram smør
1 stort løg i tynde skiver
300 gram champignoner skåret i halve
1 dåse tomatpure
3 tsk. sød sennep
1,25 dl rødvin
1,25 dl oksebouillon
½ l. fløde
Salt og peber

Nr. 2 (favoritten her hjemme)
Tilføj følgende:
75 gram lyst brød
1 håndfuld hakket persille
1 tsk. basilikum
1 dl mælk
½ dl. revet parmesanost
1 svitset hakket løg + hvidløg ( bare til de er bløde, må ikke få farve.


Nr. 1: Ælt farsen med hvidløg, paprika, salt og peber og rul det til boller. Smelt halvdelen af smøret og rul bollerne i melet. Brun dem kort på panden og tag dem af. Sæt en gryde med vand over og kog pastaen al dente. Smelt det resterende smør og tilsæt olien og svits champignonerne. Tilsæt løgene og lad dem blive bløde. Rør tomatpure, sennep, vin og bouillon i. Lad det koge og tilsæt fløden efterfulgt af kødbollerne. Lad det simre i 5-10 minutter afhængig af hvor store kødbollerne er. Smag det til med krydderierne og server med den varme pasta.

Nr. 2:  Følg ovenstående vejledning, men put de tilføjede ingredienser i en blender. Det skal ikke være som pulver :) Rør det hele sammen og rul kugler på størrelse med en golfbold.

OBS: Målene er på slump, men man kan jo rette i opskriften som man ønsker. Lav en dobbelt portion, når man nu alligevel er igang og smid det så i fryseren. Rør det gerne sammen med håndmixer eller røremaskine. Har man tiden, kan man stille farsen på køl en halv times tid eller aftenen før.

Retten er så lækker, at man kan være bekendt at servere det til gæster

Ingen kommentarer:

Send en kommentar