Viser opslag med etiketten grill. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten grill. Vis alle opslag

torsdag den 23. juli 2015

Varmrøget laks på grill

En lakseside

1 spsk salt
1 spsk sukker

2 spsk honning
2 spsk citronsaft
Citronpeber
Hvidløgspeber

Mandelflager

Lakseside (eller stykker) duppes tør og drysses med lige dele salt og sukker i et jævnt lag over hele overfladen. Fisken stilles på køl i minimum 1 time. Pas på, den kan væske en del, så sørg for at den er i et fad eller lignende.
Gør cirka 2 håndfulde røgetræ vådt ved at stille det i en skål med vand.
Skyl laksesiden under den kolde hane og dup den tør.
Placer laksen i en foliebakke eller på et stykke sølvpapir (Evt. lagt dobbelt), hvor kanten er foldet op.. Rør ingredienserne godt sammen, smag det til og hæld det over laksen, efterfulgt af mandlerne.
Hæld vandet fra træflisen og lad det dryppe godt af. Lav en pakke af stanniol (kun et lag grillfolie) og put træflisen i. Prik huller hele vejen rundt.
Tænd grillen og ved 200 grader, ligger man pakken med træflis under risten, direkte på yderste brændere (den midterste skal være slukket). Sænk temperaturen, så den har 100-125 grader (absolut ikke højere).
Placer laksen (stadig i foliebakke/på sølvpapir) på en rist. Lad den stå i 20-25 minutter eller indtil laksen føles fast. I tykkeste ende skal laksen være 47 grader. Hvis der kommer små hvide klatter ud af laksen, så ER DEN FÆRDIG. Skal helst af lige før dette stadie.

Nyd laksen kold i en salat eller i en sandwich. Eller server den med det sammen i en pastaret med spinat og fløde.

TIP: Man behøver ikke krydre laksen ret meget. Jeg tog hvad jeg lige havde, men drys evt. en finthakket chili over eller lav en hvidløgsolie af fx citronolie og presset hvidløg.

Erfaring efter 1. forsøg på en gasgrill, må være at jeg skal prøve røgsmuld næste gang. I 3. forsøg vil jeg prøve rygeflis igen, men i en lille foliebakke, som står på risten i den ene side. Rygeflis virker kun ved god varme, så jeg vil prøve at lægge en enkelt briket i hjørnet af bakken, som så tænder flisen. Måske skal bakken dækkes med stanniol med huller i - det må tiden vise.

mandag den 6. juli 2015

Grillede tigerrejer

Grillede tigerrejer hitter....både som forret, frokost eller aftensmad på en varm sommerdag.

Jeg lader rejerne tø op i køleskabet, hvis jeg ikke lige har friske. HUSK at fjerne tarmen, hvis det ikke er gjort. Skær et snit i ryggen og hiv den sorte streg ud (lyder knap så lækkert, men er endnu mere ulækkert at spise)

Rejerne kan marineres efter egen smag: Lidt hvidløgsolie med persille, en let chiliolie drysset med krydderurter, hvidløgssmør, kryddersmør, færdige grill marinader mm.

På billedet er det ene spyd smurt med hjemmelavet hvidløgs aioli. Det andet smurte jeg med en færdig BBQ marinade som var lidt røget i det.

De skal kun grilles et øjeblik. Får de for meget bliver de seje!

Ostebrød - velegnet til grill

(250 g mel = 4 personer)

Dette "snydebrød" smager super godt og jeg bagte det kontant sidste år, når vi grillede. Det med ost er vores foretrukne, men kan laves med andet fyld på toppen eller i dejen. Prøv at dyppe det i aioli.

Køb en Amo (ja en Amo) brødpakke - enten ciabatta eller yoghurt. En pakke giver 4 brød. Nedenfor henvises der til 1 brød (250 g brødblanding).

Følg vejledingen på pakken, men undlad 50 g af melet og tilføj 1 spsk olie og 1-2 dl revet ost. Her foretrækker vi den der er beregnet til pasta eller den der står gratinering på. De smager af mere, men det er jo en smagssag hvad man er til. Tilføj resten af melet indtil en lind dej. Er der ikke nok mel, så tage alm hvedemel, så man ikke "ødelægger" pakken.

Har man tiden er det altid godt at lade dejen hæve en times tid. Jeg kan ofte være i tidspres så normalt tilsætter jeg en smule mere gær og så trykker/strækker jeg dejen ud på bagepapir med det samme. Her hæver den ca 15 minutter. Inden den ryger ud på den VARME pizzasten, trykker jeg lidt huller med fingrene, hvorefter jeg hælder lidt olie over efter fuldt af en håndfuld ost og nogle gange lidt salt. Ud på grillen ved 200 g. og så ca 25 minutter.

Det er VIGTIGT at osten ikke er køleskabskold, da det sløver hævningen! Lige meget hvad man tilføjer dejen, SKAL det i, inden alt melet.
Brødet kan også bages i en foliebakke med bagepapir i bunden to-go. Der er plads til 2 brød.

Flere variationer:
 - Tilføj fx hakket persille og hvidløg, dryp toppen med hvidløgsolie og drys med salt.
 - Prøv forskellige olier til toppen: Chilie, krydderurter, citrus.....
 - Dryp toppen med olie og drys med salt og hakket rosmarin.
 - Eller lav det som madbrød med hk forårsløg, små bitte stykker peberfrugt, små stykker cheddar.

mandag den 22. juni 2015

Fladbrød - egnet til flere ting

Antal afhænger af, hvor tykke man vil have dem, men der er som minimum til en familie på 4 personer, hvor de spises med salat/grønt og kød af en slags.

25 g gær
1 spsk sukker
Lun 1,5 dl vand og 1,5 dl. yoghurt naturel, A38, skyr eller andet surmælksprodukt.
15 g salt
8 dl tipo 00
3 dl durummel
Ca 2-3,5 dl koldt vand

Kom sukker, gær og vand/yoghurt i en skål (har man røremaskine anbefaler jeg at bruge den) Rør det sammen og lad stå i 5 minutter. Bland de tørre ingredienser sammen i en anden skål imens. 
Mel og salt blandes sammen i en stor skål. Der er nu 2 muligheder (jeg bruger nr. 2)

1: Lav en fordybning i midten af melet og kom gærblandingen i. Kom 2 dl vand i og rør det hele sammen. Kom dejen ud på et rent bord – uden mel! Ælt dejen sammen og tilsæt vand lidt efter lidt, til dejen er let klistret og smidig. Brug "mullerne" i nogle minutter til den er smidig. Form den til en kugle og læg den i en skål med et rent viskestykke eller husholdningsfilm over. Lad den hæve en times tid.
2: Hæld det ned i skålen til gæren i røremaskinen, men tilbagehold ca 50 g. af melet. Tilføj 2 dl vand og resten af melet. Ælt den og tilføj evt. mere vand i nogle minutter (5-8 min) til den er let klisteret og smidig. Form den til en kugle og læg den i en skål med et rent viskestykke eller husholdningsfilm over. Lad den hæve en times tid.

Kom lidt durummel på bordet og del dejen i små klumper som udrulles til pandekager. Hvor tykke man laver dem, må man selv om. Bare husk de hæver når de bages på panden/grillen. Varm en pande/grill (jeg bruger støbejernstallerken/pande) og kom en dråbe olie på. Skru ned til jævn varme og kom et faldbrød på. Lad det få farve og vend. Ca. 2 min på hver side.Tag fladbrødet af og læg det på en rist med viskestykke over til de alle er lavet. De er bedst at rulle sammen med fyld når de er lune. 

De kan bruges til flere ting: pizzabunde, pitabrød (de skal være lidt tykkere), fladbrød eller læg 2 sammen med ost og babyspinat imellem. De får så en tur mere på panden, indtil osten er smeltet. Skær dem i trekanter og spis dem som appetizer, til suppe eller med en dip. 

Her er de bla. blevet spist med marineret kød, som blev grillet på spyd, salat, fintsnittet hvidkål, små tomater, rødløg, peberfrugt, majs og melon tziztiki




Melon Tzazkiti

(4 personer)

½ agurk
½ galiamelon
Salt
1 fed presset hvidløg
½ dl mynte
250 g græsk yoghurt
Groft kværnet peber

Flæk agurken og skær kernerne væk. Skær den og melon ud i meget små tern. Læg dem i en sigte, drys med salt og lad dem dryppe af i 15 min. Skyl saltet væk og dup dem tørre. Rør dressingen sammen og vend agurk og melon deri og smag med salt og peber.

TIP: Rigtig lækker til et par grillspyd og madbrød.

fredag den 19. juni 2015

Koldhævet pizzadej - velegnet til grillen



Koldhævet pizzadej:
(6 stk – 4 store og 4 pizzaboller)

20 g. gær
15 g. salt
20 g. rørsukker
3 dl yoghurt/A38
3 dl. Mælk
4 spsk. olivenolie
1 kg. mel (ca) – 250 g. durum mel, 250 g. italiensk fuldkornsmel og ca 250 g. hvedemel Tipo 00 eller indtil dejen slipper skålen.

Pizzasauce:
Fremgangsmåde.:
Øverst på formularen
Opløs gæren i den kolde mælk/yoghurt. Tilsæt salt, sukker og olie. Tilføj melet men hold ca 50-100 g. tilbage. Hæld mere indtil dejen har en behagelig konsistens. Den skal være lidt fugtig. Ælt dejen godt til den er glat og elastisk. Med tiden har jeg lært, hvor vigtigt det faktisk er, at ælte dejen længe. Tak for opfindelsen af røremaskinen. Når dejen er færdigæltet deles den i 6 ca. lige store stykker. Form dejstykkerne runde og stil dem på meldrysset bagepapir, fx et fad, og kommes derefter i en plasticpose eller dækkes af husholdningsfilm. Bare det slutter helt til omkring dejen. Stil fadet koldt natten over.

Når dejen skal bruges:
Tag dejen ud af køleskabet ca. 2 timer før pizzaerne skal laves, så der kan komme gang i dejen. Hvis dejen føles fugtig, drysser man lidt mel på køkkenbordet som dejen ligges i, drys også lidt mel på toppen af dejen, så den er behagelig at arbejde med. Rul, tryk eller træk nu dejen ud i den ønskede størrelse, ca. Ø 28 cm. Føles dejen lidt stram under forarbejdningen, er det altid en god ide, at lade dejen hvile, tildækket i 4-5 min. begynd evt. på pizza nr. 2 og 3. Put det ønskede fyld på og bag dem enten i ovn eller på grillen. I ovnen skal de bages ved ca 200-220 grader og gerne på en forvarmet plade i ca 10-15 minutter. Ser den færdig ud, så er den det sikkert.

Skal de grilles:
Hvis pizzaen bages på en aluplade, smøres pladen evt. ganske let med et tyndt lag margarine/olie, skal pizzaen ”skovles” op på pizzaspaden, så husk, at drysse lidt mel på bordet, inden der kommes fyld på, da det letter processen. Bruges pizzaspaden til at tage pizzaen af grillen med – så husk, at tørrer pizzaspaden godt af, inden næste pizza skovles op, da der altid vil være lidt kondens på spaden.
Hvis de skal bages på en pizzasten, så skal stenen var brænd varm. Fuld knald på grillen med pizzastenen i. Har man ikke en aluplade til at flytte pizzaen fra køkken til grillen, så kan man lave pizzaerne på stanniol, som er smurt med en smule olie. Læg en pizza på stenen og skru ned for varmen. På en gasgrill, slukkes der for de midterste brændere. Hvor længe de skal bages afhænger af hvor tyk dejen er eller hvor meget fyld der er på. Men holder man det simpelt, som jeg anbefaler, så burde de kunne bages på ca 10 minutter. Når der er gået ca 5 minutter, kan man hive stanniolen væk og den bages nu færdig. De kan sagtens bages færdig på stanniolen – jeg hverken ser eller smager nogen forskel. Har man problemer med at pizzaen bliver sort i bunden, så kan løsningen være at hæve pizzastenen. Dette kan gøres med 4 ruller stanniol under. Nederst på formularen

torsdag den 18. juni 2015

Børnevenlige kyllingespyd


Det er tit en udfordring af få mine børn til at smage nye ting. Og er godt træt af at grille de sammen ting til dem hele sommeren, som enten er pølser eller kyllingelår. Alt skal være neutralt og IKKE krydres. Når vi et par gange om året spiser på en kinesisk restaurant, så elsker de deres kyllingespyd. Jeg har før prøvet at genskabe dem, men uden succes. I weekenden prøvede jeg igen og der ramte jeg plet :) Den ældste sagde ”Mor, når vi skal på kineseren næste gang, kan vi så ikke tage de her spyd med, for de smager bedre end deres?”. Bedre kompliment får man vist ikke.

I en skål tilsætter jeg en sjat god soya (½ dl) og tariyaki (3/4 dl.) sauce, 1 fed hvidløg, 2 tsk. Sød chilisauce, 1 spsk brun farin og en tsk. Østers sauce(ca. da jeg laver det på slump). Rør det sammen og put kylling inderfilet i. Lad det stå på køl et par timer – rør en gang imellem. Put dem på spyd og grill dem direkte på risten eller en pande på grillen eller i køkkenet.  De er hurtigt færdige. Pga den store succes puttede jeg resten af de 600 g filet i skålen og har nu frosset det ned i portioner,så er der nem mad en dag hvor det skal gå lidt hurtigt.

Børnene spiser dem når vi fx griller, med majskolber, pasta eller bagte kartofler (eller hvad børnene nu kan lide) eller når vi laver madbrød, hvor vi voksne skal have lidt krydret kød, som de ikke kan lide. De er også fine i pitabrød, hvor man ofte spiser det samme hver gang.

søndag den 14. juni 2015

Små luftige pandekager

( Ca 15 stk.)

275 g. mel
3 spsk sukker
1 tsk vaniliesukker
½ tsk salt
2 spsk bagepulver
2 æg
60 g. smeltet smør
3,5 dl mælk

Rør de tørre ingredienser sammen efterfulgt af æg, smeltet smør og mælk. Pisk det jævnt og bag dem på en pande/grill.


søndag den 31. maj 2015

Grill: Pizzadej & hurtig pizzasauce


Velegnet pizzadej til grillen :)

Opskrift:
3 dl lunkent vand med 10-15 g gær
1 spsk salt
2 spsk olivenolie
1 spsk koncen. Tomatpure
½ glas SpiZe cremet tomat m/ chili eller SpiZe cremet peberfrugt pesto
1 spsk oregano
 250 g hvedemel
50 g. fuldkornsmel
200 g durum mel.

TIP: Tilføj evt noget revet ost i dejen. Det skal i før alt melet og skal være stuetemperatur. Er det køleskabskold, ødeligger det hævningen.

Rør gæren ud i vandet og tilføj resten. Ælt i 5-10 minutter (en røremaskine er en fordel)Tilføj mere mel så den er dejlig lind. Lad den hvile i 15 minutter. Del den i 3 eller flere (3 runde pizzaer passer til en pizzasten). Lav 3 staniol på størrelse med pizzastenen. Rul dejen ud og smør staniolen med olie. Læg dejen derpå og smør lidt olie på dejen, ny ovenpå til du er færdig. Læg dem i køleskabet til de skal bruges. Fyld kommes på og bages nu ca 15 minutter på grillen.

Pizzasauce på 4 minutter:
Tag resten af den konc. Tomatpure og put det i en lille skål som tåler microovn, tilføj 2 hvidløg i store stykker, 1 hakkede rødløg, 2 spsk olie, 1 stor spsk. honning,10 cherrytomater (bliver bedst med cherrytomater, da de har en vis sødme) eller1-2 store i store stykker, lidt salt, peber, basilikum, chili og oregano efter egen smag. Dæk skålen til og smid den i microovnen i 3-4 minutter. Blend det og du har en lækker tomatsauce :)

 NOTAT: SpiZe cremer fås i små glas i Rema1000. Det er bla også de to jeg bruger på den ene side af brødet, når der laves mørbrad i flutes. På den anden side smører jeg Løgismose Haydari (indeholder ost, grillet peberfrugt mm) som købes i Netto. Super lækker i et ciabattabrød med mørbrad, kylling mm...... 

fredag den 8. marts 2013

Andebryst med linsesalat

(2 personer)

2 andebryster
Salt

1 dl belugalinser (eller grønne linser)
1 spsk dijonsennep
2 spsk honning
2 spsk æblecidereddike
5 spsk jomfruolivenolie
Salt
1 persillerod i mini-terninger
2 gulerødder i mini-terninger
1 æble i mini-terninger
1 hakket skalottetløg
1 dl hakket persille

Kog linserne møre i ca 15-20 minutter. Dræn dem og lad dem dryppe af. Rør sennep, honning, eddike og olie sammen, og vend dressingen med linser, persillerod, gulerødder, æble, løg og persille. Rids skindet på andebrysterne, og læg dem på en kold pande med skindsiden nedad (eller på en grill) Skru på til middel og rist brysterne i 7-9 minutter på skindsiden og derefter ca 8 minutter op den anden siden. Kontroller med en kødnål, om de er gennemstegte. Drys med salt og lad dem trække i 5 minutter inden de skæres i tykke skiver og serveres med linsesalaten.

Kålsalat med kyllingespyd

(2 personer)

2 kyllingebryster

Marinaden:
1 dl soja
2 spks honning
2 spsk sesamolie
2 spsk limesaft
1 spsk revet ingefær
1 fed presset hvidløg

Træspyd

3 spsk risvineddike
2 spsk honning
2 spsk sesamolie
1 spsk sorte sesamfrø
1 spsk gule sesamfrø
½ lille hvidkål
4 appelsiner

Evt kogte ris

Skær kødet i tern. Bland tingene sammen til marinaden og lad kødet trækker i en times tid. Bland risvineddike, honning, sesamolie og sesamfrø. Snit kålen fint og skær skrællen af appelsinerne, og herefter i skiver. Bland kål, appelsiner og dressing. Sæt kyllingekødet på spyd og steg dem på en pande, grill eller i ovnen til de er gennemstegte (afhænger af størrelsen på kødet) Server med kålsalat og evt kogte ris.

Nudelsalat med oksekød

(2 personer)

400 g oksebøffer (fx tyksteg)
Salt og peber

100 g flade nudler (gerne fuldkorn)
4-5 spsk limesaft
2 spsk fiskesauce
1½ spsk sukker
1 hakket rød chili
1bundt koriander (grofthakket
1 håndfuld klippet brøndkarse
3-5 forårsløg i tynde skiver
250 g små tomater i halve
Håndfuld ristede/saltede græskarkerner

Steg bøfferne på grill eller en varm pande. Krydr dem med salt og peber. Kog nudlerne, til de er al dente og dræn dem for vand. Rør limesaft, fiskesauce og sukker sammen, til sukkeret er opløst. Kom chili i og vend det over nudlerne. Skær kødet i strimler. Vend nudlerne med koriander, brøndkarse, forårsløg og tomater. Slut af med kødet og græskarkerner og server.

Steaksalat

(2 personer)

2 gode bøffer
Salt og peber

1 spsk dijonsennep
1 spsk honning
1 spsk æblecidereddike
2 spsk jomfruolivenolie
2 spsk mayonnaise
1 romainesalat i grove stykker
50 g soltørrede tranebær
50 g ristede valnødder
1 finthakket rødløg

Tilbehør:
Ristet kernerugbrød

Steg bøfferne medium på en tør varm pande. Drys med salt og peber.
Bland alle de "våde" ingredienser. Anret salaten på et fad og drys med tranebær, valnødder og løg. Skær bøfferne i tykke strimler og kom dem på salaten. Dryp dressingen over og server straks.

Lækkert og sundt til den kommende sommer.

lørdag den 21. juli 2012

Pulled Pork

2 nakkefilet af ca 2-3 kilo.

Står man alligevel og har ovnen/grillen tændt i så mange timer kan man lige så godt lave en stor portion og fryse ned!

Her brugte jeg:

2½ dl salt
1½ dl rørsukker
½ dl paprika (gerne røget)
½ dl barbecue krydderi
½ dl cayannepeber
½ dl chilipulver
1/4 dl spidskommen

2 øl

Bland det hele sammen og rul nakkefilerne ind i krydderierne så de er godt dækket. Stil stegene koldt pakket ind i en pose eller husholdningsfilm natten over. Jeg bruger ovnen til at starte med, så kl 7 om morgenen tænder jeg ovnen til 115 grader. Pak kødet ud og læg det i en bradepande med bagepapir i bunden. Stil det i ovnen. Efter 3 timer hælder jeg en hel øl ved og igen efter yderligere 3 timer.

Kl. 15 tænder jeg grillen. Fylder grillstarteren halvt og fordeler det i min to beholdere. Dette giver ca en temperatur på 115 grader. Samtidig har jeg haft noget træflies i vand som bliver lagt ovenpå mine briketter så det kan give en masse røg til kødet. Spar endelig ikke på det :) Ca 15.30 bliver kødet lagt på grillen og der står det i ca 2 timer, hvorefter det er klar til spisning.) Fonden fra bradepanden gemmes og hældes over kødet inden servering. (For en sikkerheds skyld så tjekker man lige temperaturen som skal være ca 91-93 grader)

Stik to gafler i og riv kødet fra hinanden. Kødet kan med fordel fryses og varmes ved svag varme med en god sjat æblejuice (ja du læste rigtig) Er også lækkert i et pitabrød fx.

Til dette spiser vi selvfølgelig (helst hjemmelavede) burgerboller og coleslaw :) samt en lækker barbecuesovs.

Ingredienser: 
1 lille hvidkålshoved
4-6 gulerødder
 Marinade:
2 spsk. Honning dijonsennep
1 dl æblecidereddike
3 tsk sellerisalt
2 spsk. sukker
½ tsk. Stødt spidskommen
 friskkværnet peber

Coleslaw dressing: 
2 dl creme fraiche 18% (ekstra lækker hvis det er 38%) :)
2½ dl Hellmann’s ægte mayonaise
salt og peber
2-3 tsk. sukker

Tilberedning
  1. Snit hvidkålen fint
  2. Riv gulerødderne på rivejernet
  3. Bland kål og gulerod sammen.
  4. Rør marinaden sammen og bland kål og gulerødder i – jeg brugte en stor plastikpose
  5. Lad det trække i ca. 60 min. I køleskabet
  6. Rør coleslaw-dressingen af ovenstående ingredienser – smagen skal selvfølgelig være let sødlig
  7. Frahæld og pres marinaden fra kålblandingen. Lad det endelig stå og dryppe af i et kvarters tid.Det skal nærmest føles tørt når man rør det sammen med dressingen ellers bliver det SURT SURT!
  8. Kom kålblandingen i coleslaw-dressingen og vend det hel rundt, umiddelbart før servering.
  9. Pynt evt med lidt persille.



torsdag den 1. juli 2010

Roastbeef og sommergrønt

(4-6 personer)

ca. 1 kg roastbeef
Salt og peber
2 spsk olie

Salat:
100 gram babyspinat
1 agurk
300 gram grønne ærter
100 gram god fetaost
Groft salt

Sennepssauce:
1/4 l. cremefraiche 38%
4 spsk ravigotte sennepsdressing
Sukker
Salt

Tilbehør: Råstegte kartofler

Opvarm ovnen til 220 grader. Dup roastbeefen tør og krydr med salt og peber. Brun den hurtigt på alle sider i olien på en pande og steg den derefter i ovnfast fad midt i ovnen i 15 minutter pe. 500 gram. Lad stegen hvile i 10 minutter inden den skæres for.

Salat: Skyl babyspinaten grundigt og dup den tør. Flæk agurken og skrab kernerne ud. Skær derpå agurken i grove stykker. Bland alle indredienserne i en skål, dryp olie over og krydr med salt.

Sennepssauce: Rør cremefraiche og ravigottedressing sammen og smag til med lidt sukker og salt.

Grillet roastbeef: Pensel roastbeefen med olie og krydr den med tørret timian, salt og peber. Brun roastbeefen over den direkte varme i ca 2-3 minutter på hver side. Herefter flyttes den over inddirekte varme hvor den steges færdig. Lad stegen stå i 10 minutter inden den skæres for.

lørdag den 26. juni 2010

Grillspyd med svinekød og bacon

(4 personer)

20 små løg ( perleløg eller skalotteløg)
8 skiver bacon
4 skinkeschnitzler skåret i tern
2 squash skåret i skiver

Dressing:
2 spsk mayonaise
2 spsk yogurt eller creme fraishe
frisk persille
friske ramsløg
citronsaft

Evt naanbrød og nye kartofler som tilbehør

Læg løgene i varmt vand et øjeblik, så er de nemmere at pille. Blancher løgene´i letsaltet vand i 3 minutter. Skær baconskiverne igennem og rul dem sammen. Sæt skiftevis løg, svinekød og baconruller på spyd pg pensk dem med olie. Drys med salt og peber og grill dem ved god varme i ca 8 minutter i alt. Pensl squashen med olie og grill dem ved siden af spydene.

Dressing: Rør mayonaise, creme fraiche sammen og tilsæt hakket persille og ramsløg. Smag til med salt, peber og citronsaft.

Server dressingen til nye kartofler og de færdige spyd.

fredag den 25. juni 2010

Salat med kartofler, rygeost og laks

(4 personer)

4 hjertesalater
2 bundt radiser i strimler
400 gram kogte kartofler
4 laksebøffer
200 gram rygeost (mager)
2 spsk klippet purløg
Revet skal af 2 citroner
2 spks rapsolie

Skyl salaten og slyng den tør. Skær kartoflerne i skiver. Krydr laksebøfferne med salt og peber og grill dem på en pande eller grillen i ca 3 minutter på hver side. Anret salaten med radiser og kartofler (gem 1 spsk revet radise) Rør rygeosten med radiser, purløg og smag til med salt og peber. Riv citronskal over salaten og dryp med rapsolie. Drys evt lidt klippet purløg over og server med den grillede laks.

fredag den 18. juni 2010

Tortilla wraps med ost


(4 personer)

4 tortilla wraps
2 spsk stærk sennep
Revet cheddar


Smør 1 spsk sennep på 2 totillaer. Fordel revet ost over og læg dem sammen med de sidste tortillaer. Grill dem på grillen ( eller en pande) i ½ minut på hver siden.

Man kan undlade sennep og nøjes med revet ost. Prøv Karolines Køkken "pasta & gratineringsost", som smager af mere.

onsdag den 21. april 2010

Krydderstegt kylling


(4 personer)

3 tsk hakkede røde chili
3 fed hvidløg
2 tsk knuste peberkorn
2 tsk farin
2 spsk soyasauce
2 tsk stødt gurkemeje
1 spsk citronsaft
30 gram smør
1 kylling ca 1,6 kg.

Blend alle ingredienserne på nær smøret og fordel det på kyllingen med smørklumper ovenpå når den har ca ½ time tilbage i ovnen eller grillen.

Kyllingen kan steget som halve eller hel kylling.

Serveres til en god salat!

tirsdag den 20. april 2010

Grillet hel nakkefilet


(4 personer)
1400 gram hel nakkefilet

Marinade:
1 lagerøl
2 spsk brun farin
2 løg i både
2 fed halve hvidløg
2 spsk revet ingefær (kan undlades)


Nakkefilet er billig mad og smager skønt på grillen idet fedtet nærmest smelter og kødet bliver ekstra mørt. Læg kødet i marinaden natten over i køleskabet og sørg for at vende kødet i ny og næ så det hele bliver dækket til engang imellem.

Grilles ca 1 1/2 time ved 160 grader. Derefter 200 grader indtil den har en kernetemperatur på 70-72 grader! Lad den hvile en halv times tid.

Spis det med nye kartofler eller med en af de mange salater..