Viser opslag med etiketten Tærter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Tærter. Vis alle opslag

onsdag den 8. juli 2015

Tærte med blomkål

Beregnet til en tærteform med en diameter på 26-28 cm

Lav dejen fra bunden eller køb en, hvor der kun skal vand i.(kan anbefale Happy Cocking)

Her kan man bruge de grønsager som man kan lide. Favoritten her er med revet gulerødder, blomkål og porre. Når dejen har dækket en tærteform, skraller og river man ca 4 gulerødder. Fordel små buketter blomkål på dejen, efterfulgt af revne gulerødder og en fintsnitte porre. Rør 3 æg sammen med ca 4 dl hytteost og smag til med salt og peber. Hæld det over fadet og drys en smule ost på toppen.

Ca 40 minutter ved 200 grader.

tirsdag den 27. november 2012

Valnøddetærte med chokolade

(8/10 stykker)


Mørdej125 g koldt smør
250 g mel
100 g flormelis
2 æggeblommer

Fyld
200 g valnødder (alternativt pecan)
50 g smør
150 g chokolade
2 dl ahornsirup, almindelig lys sirup kan også bruges
4 æg
1 tsk. vaniljeekstrakt

Skær smørret i mindre firkanter, og smuldr det med mel og flormelis. Tilsæt æggeblommer og ælt hurtigt dejen sammen. Pak mørdejen ind i film, og læg den køligt i en halv times tid, inden du skal bruge den.

Tænd ovnen på 180 grader. Rul dejen ud på et meldrysset bord eller mellem to stykker bagepapir og bred den ud i en smurt tærteform. Prik bunden med en gaffel, og forbag bunden i ca. 15 minutter, til den er gylden i kanten. Lad den køle mens du laver fyldet.

Bred nødderne ud på en bageplade med bagepapir, og bag dem ca. 6-8 minutter, til de er gyldne og begynder at dufte af nødder. Smelt smør og chokolade over vandbad eller ved meget svag varme, pisk æg, vanilje og sirup sammen, og bland det med chokolademassen. Hak nødderne groft og læg nødderne på den forbagte tærtebund, og hæld derefter fyldet over og bag tærten i 30 minutter. Tærten er færdig, når overfladen er fast. Servér med vanilieis

fredag den 12. oktober 2012

Æbletærte med marcipan



(8-10 personer)
5 små æbler 
350 g reven marcipan 
3 æg 
evt 1 tsk kanel 
1,5 dl mælk 
4 spsk hvedemel 
4 spsk rørsukker

Mørdejstærtebund 
100 g koldt økologisk smør 
150 g hvedemel 
2 Spsk rørsukker 
1/2 sammenpisket æg, fra en høne som har været glad.

Start med tærtedejen:
Skær smøret i små stykker og smuldr det i melet. Tilsæt æg og sukker. Saml dejen hurtigt. Du skal ikke ælte dejen. Derefter stilles tærtedejen på køl i en halv til en hel time eller du kan trygge den ud i en smurt tærteform og dermed spare noget tid. Prik huller i bunden med en gaffel.

Den revne marcipan røres sammen med æg, mælk og hvedemel, 1 spsk sukker og evt kanel. Skræl æblerne og fjern kernehuset. Marcipanmassen fordeles på tærtebunden og æblerne skæres i tynde skiver. Læg æbleskiverne i et fint mønster ovenpå massen. Til sidst drysses tærten med 3 spsk rørsukker – sukkeret vil karamelisere fint på æbletærten når den bages.
Tærten bages i ca. 30 min ved 175 grader, eller indtil æblerne bliver mørke i kanten og marcipanmassen er gylden.

Kagen er god til kaffen eller som dessert med creme fraiche og evt friske bær.

lørdag den 21. juli 2012

Jordbærkage

(6 små eller en stor tærteform)

Mørdej:
100 g koldt smør i tern
50 g flormelis
150 g hvedemel
1 æg

Mazarinmasse:
175 g revet marcipan
150 g sukker
100 g smør i tern
2 æg
50 g med

Vaniljecreme:
1 æg
15 g majsmel
Korn af 1 stang vanilje
2½ dl mælk
40 g rørsukker
2½ dl piskefløde

ELLER

Som jeg gør :) Køb Dr. Oetker kagecreme og lav den som anvist på pakken. Pisk en 1/4 l piskefløde og bland i den stivnede creme - vupti :)

Endvidere:
75 g mørk chokolade
500 g jordbær
evt. lidt flormelis
lidt smør til formene


Start med mørdejen:
Smuldre smøret godt sammen med flormelis og mel. Saml dejen med ægget.(brug evt røremaskine) Lad dejen hvile i køleskabet i ca 1 time.

Rør imens mazarinmassen:
Bland marcipan og sukker til en ensartet masse. Tilsæt smør lidt af gangen og til sidst æggene efterfulgt af melet. (brug evt røremaskine)

Rul eller som jeg gør, tryk den kolde mørdej ud i en smurt tærteform. Hæld mazarinmassen ned i og stil den i ovnen ved 200 grader mellem 15-35 minutter afhængig af størrelse tærteform. Tærten er færdig når den er gylden på overfladen og massen er blevet fast. Lad den køle af!

Smelt chokoladen over vandbad og hæld det på tærtebunden. Lad det blive koldt.

Lav vaniljecremen: Pisk ægget sammen med majsmel i en gryde. Tilsæt vaniljekorn, mælk og rørsukker. Kog det hele op i ½-1 minut under omrøring. Tag cremen af varmen, der den har fået en fast konsistens og sæt den til afkøling. Pisk fløden til skum og bland det i vaniljecremen. Fordel cremen over kagebundet og pynt med jordbær. Drys evt lidt flormelis lige inden servering

fredag den 10. december 2010

Grønkålstærte med skinke

(6 personer)

Dej:
3 dl mel
100 gram smør
1 dl hytteost

Fyld:
1 dl cremefraiche 38%
2 spsk mælk
4 æg
2 tsk sukker
Salt og peber
200 gram kogt skinke
150 gram tør ost (fx emmentaler)
400 gram grønkål

Dej: Rør mel og smør sammen og saml dejen med hytteost. Rul dejen ud og beklæd en tærteform. Stik huller i dejen med en gaffel og stil den køligt i ca 1 time. Forbag bunden ved 180 grader i ca 15 minutter.
Fyld: Rør cremefraiche og mælk sammen og pisk det i æggene. Krydr med salt og peber. Skær skinke og ost i terninger. Kog grønkålen i ca 5 minutter og lad den dryppe godt af. Hak den groft og rør den sammen med skinke og ost. . Fordel ud i tærtebunden og hæld æggemassen over. Bag tærten nederst i vonen ved 175 grader i ca 30 inutter eller til fyldet er stivnet.

Grønkålstærte med nødder

(12 stykker)

Dej:
100 gram smør
125 gram mel
50 gram gramhamsmel
½ dl vand

Fyld:
200 gram grønkål
3 piskede æg
1/4 liter fløde
100 gram mild ost
½ tsk muskatnød
Salt og peber
100 gram hasselnødder

Bund: Smuldr smør og melet sammen og saml dejen med vandet. Lad den hvile i køleskabet i 30 mintter. Rul dejen ud, beklæd en tærteform og prik bunden med en gaffel. Tryk siderne godt til kanterne. Bag tærtebunden i ca 15 minutter ved 200 grader.
Fyld: Kog grønkålen i 5 minutter i letsaltet vand. Lad den dryppe godt af, lad den køle af og hak den mellemgroft. Pisk æg, fløde, ost, muskatnød, salt og peber sammen. Fordel fyldet i tærtebunden og drys med hakkede hasselnødder. Bag tærten færdig i ca 30 minutter ved 175 grader, til fyldet er stivnet.

fredag den 27. august 2010

Butterdejstærte

(4 personer)

1 rulle butterdej

Fyld:
2 porre snittet fint
1 hakket løg
blomkåls-eller broccolibuketter
125-150 gram kogt skinke i terninger
2 æg
11/2 dl creme fraiche
2 dl fløde
1 dl revet ost
Salt og peber

Svits løg og porre i lidt smør eller olie på en pande. Bland med forkogte blomkåls -eller broccolibuketter. Rul den optørede butterdej ud og beklæd en smurt tærteform. Forbag bunden ved 225 grader i 10 minutter. Kom grønsagsfyldet i sammen med skinketerninger. Pisk æg, creme fraiche og fløde sammen og bland med osten. Krydr med salt og peber. Kom det over fyldet og bag tærten i 25-30 minutter endnu ved 200 grader.

fredag den 11. juni 2010

Tærte


(6-8 personer)

200 gram mel
1/4 tsk salt
125 gram smør
3 spsk creme fraiche

Fyld:
150 gram skinke i strimler
250 gram broccoli
3 tomater
3 dl fløde
3 æg
Salt og peber

Bland mel og salt. Smuldr fedtstoffet i og saml dejen med creme fraiche. Læg dejen kold i en time. Rul dejen ud og beklæd en tærteform med den. Pluk broccoli i mindre buketter og kom dem i kogende vand i ca. 3 minutter. Lad broccolien dryppe godt af i en sigte. Skær tomaterne i skiver. Fordel skinke, broccoli og tomater over tærtebunden. Pisk fløde og æg sammen og krydr med salt og peber. Hæld blandingen over og bag den i forvarmet ovn i ca 40 minutter ved 200 grader. Server tærten lun.

Lækker til frokost med en salat til!

TIPS: Broccolien kan erstattes med porreringe, blomkål eller snittede forårsløg.

torsdag den 20. maj 2010

Løgtærte


(8 personer)

Dej:
100 gram blødt smør
175 gram mel
½ dl vand

Fyld:
500 gram løg i ringe
50 gram smør
2 fed presset hvidløg
2 kviste frisk timian ( eller ½ tsk tørret)
1 spsk hvidvinseddike
1/4 liter piskefløde
3 æg
Salt og peber

Smuldr smør og mel sammen, saml dejen med vand og lad den hvile i køleskabet i ca 30 minutter. Rul dejen ud og bekld en tærteform med dejen. Prik bunden med en gaffel og tryk siderne godt til kanterne. Bag tærten ved 200 grader i ca 15 minutter.
Steg løgringene klare i smør til de er møre uden de får farve. Tilsæt hvidløg, timian, eddige og salt og peber efter smag. Pisk fløden sammen med æggene. Bland det sammen med løgenen og fordel fykdet i den bage tærtebund. Bag tæreten i ca 30 minutter ved 175 grader, til fyldet er stivnet.Server den lun og evt med bøndkarse som pynt.

Lækker til buffet eller en salat til.