fredag den 11. juni 2010

Tærte


(6-8 personer)

200 gram mel
1/4 tsk salt
125 gram smør
3 spsk creme fraiche

Fyld:
150 gram skinke i strimler
250 gram broccoli
3 tomater
3 dl fløde
3 æg
Salt og peber

Bland mel og salt. Smuldr fedtstoffet i og saml dejen med creme fraiche. Læg dejen kold i en time. Rul dejen ud og beklæd en tærteform med den. Pluk broccoli i mindre buketter og kom dem i kogende vand i ca. 3 minutter. Lad broccolien dryppe godt af i en sigte. Skær tomaterne i skiver. Fordel skinke, broccoli og tomater over tærtebunden. Pisk fløde og æg sammen og krydr med salt og peber. Hæld blandingen over og bag den i forvarmet ovn i ca 40 minutter ved 200 grader. Server tærten lun.

Lækker til frokost med en salat til!

TIPS: Broccolien kan erstattes med porreringe, blomkål eller snittede forårsløg.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar