Viser opslag med etiketten Rester af skinke/hamburgerryg. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Rester af skinke/hamburgerryg. Vis alle opslag

søndag den 7. juni 2015

Luksus bløddejs pizzasnegle


(24 stk.)

Dejen:
75 g gær
1 dl mælk 

2 dl yoghurt, ymer eller kærnemælk
150 g smør (ikke helt blødt og ej heller køleskabskoldt, sådan midt imellem)
1 spsk. sukker
1 tsk. salt
225 g mel
225 g. pizzamel (Kan undlades og bare bruge 500 g. hvedemel)
1 spsk. koncentreret tomatpuré


TIP:
  1. Prøv evt lidt basilikum eller oregano i dejen
  2. Erstat det traditionelle med pesto og kylling
  3. Erstat det traditionelle med tacosauce, kylling, oliven
  4.  Prøv hytteost i dejen - 1 dl yoghurt, 2 dl hytteost, 1 dl mælk 
  5.  Prøv 1 dl revet ost i dejen (emmentaler el. gratinering) Tilføjes sammen med tomatpuré.
  6. 2 håndfulde revet gulerod eller squash. Det et blevet en fast ingrediens her hos mig og skal tilføjes sammen med tomatpuré. Vær ikke bange for at bruge squash, hvis man børn med skræk for grønne madvarer ( fx broccoli, ærter, squash, spinatpasta osv), for det ses stort set ikke når de er bagt. De giver fugt, som er godt hvis de skal fryses eller spises kolde. OBS: Der skal mere mel i, så tilføj en smule af gangen, indtil dejen slipper skålen. skålen. 
  7. Lad dem køle lidt efter bagningen og put dem i en frysepose mens de stadig er lune.
  8. "Nybagte" - også dagen efter? Så kan man med fordel lune dem 30 sekunder i en mikroovn
  9. Bag dem evt. i en bradepande: Stil dem tæt med et LILLE mellemrum imellem hver. De vil ved bagningen hæve, så de hænger sammen og man vil på en del af dem, have en "skorpe" som i en  indvendig bolle.

Gæren røres ud i mælken og tomatpure tilføjes. Resten af ingredienserne tilføjes (Tilbagehold 50 g. pizzamel) og der æltes godt, så smøret bliver fordelt ordentligt. En røremaskine er klart en fordel. Dejen skal kun hvile et par minutter, hvorefter den deles i tre. Hver kugle rulles ud til en firkant ca. 24x30cm, der smøres med ketchup, tomatpuretomatpure, pizzasauce efter eget valg. Fyldet (fx Skinke og ost) fordeles, der rulles sammen på den lange led og skæres i 8 stykker.
Den løse "flap" foldes ind under sneglen, der sættes på en bageplade og trykkes lettere flad.

Lad sneglene hæve i 20 minutter, og bag dem i en forvarmet ovn 230 grader varmluft i cirka 10 minutter

Hurtig Pizzasauce:
Hæld resten af tomatpureen i en skål, som tåler microovn, tilføj 2 fed hvidløg i store stykker, 1 hakket rødløg, 2 spsk. olie, 1 stor spsk. Honning, 10 cherrytomater eller 1-2 store i store stykker, lidt salt, peber, basilikum og oregano efter egen smag. Dæk skålen til og smid den i microovnen i 3-4 minutter. Blend det og du har en lækker tomatsauce :)



fredag den 10. december 2010

Grønkålstærte med skinke

(6 personer)

Dej:
3 dl mel
100 gram smør
1 dl hytteost

Fyld:
1 dl cremefraiche 38%
2 spsk mælk
4 æg
2 tsk sukker
Salt og peber
200 gram kogt skinke
150 gram tør ost (fx emmentaler)
400 gram grønkål

Dej: Rør mel og smør sammen og saml dejen med hytteost. Rul dejen ud og beklæd en tærteform. Stik huller i dejen med en gaffel og stil den køligt i ca 1 time. Forbag bunden ved 180 grader i ca 15 minutter.
Fyld: Rør cremefraiche og mælk sammen og pisk det i æggene. Krydr med salt og peber. Skær skinke og ost i terninger. Kog grønkålen i ca 5 minutter og lad den dryppe godt af. Hak den groft og rør den sammen med skinke og ost. . Fordel ud i tærtebunden og hæld æggemassen over. Bag tærten nederst i vonen ved 175 grader i ca 30 inutter eller til fyldet er stivnet.

fredag den 17. september 2010

Kogt hamburgerryg med aspargessauce

(4 personer)

500 g hamburgerryg
2 dl aspargesvand
2 dl letmælk
1 hønsebouillon-terning
1 spsk. maizenamel
100 g aspargessnitter
Salt og peber

Tilbehør Kartofler med persilledrys, Gulerødder, Haricots verts, Blomkål og Grov sennep

Dæk hamburgerryggen med koldt vand og kog den ved svag varme under låg i ca. 25 min. Sluk for varmen og lad hamburgerryggen hvile i kogevandet i ca. 30 min.
Aspargessauce: Rør aspargesvand, letmælk, bouillonterning og maizenamel sammen i en gryde og lad langsomt saucen koge op under omrøring. Lad den herefter koge i 2-3 min. og spæd evt. med mere vand. Tilsæt aspargessnitterne og smag saucen til med salt og peber.






fredag den 27. august 2010

Butterdejstærte

(4 personer)

1 rulle butterdej

Fyld:
2 porre snittet fint
1 hakket løg
blomkåls-eller broccolibuketter
125-150 gram kogt skinke i terninger
2 æg
11/2 dl creme fraiche
2 dl fløde
1 dl revet ost
Salt og peber

Svits løg og porre i lidt smør eller olie på en pande. Bland med forkogte blomkåls -eller broccolibuketter. Rul den optørede butterdej ud og beklæd en smurt tærteform. Forbag bunden ved 225 grader i 10 minutter. Kom grønsagsfyldet i sammen med skinketerninger. Pisk æg, creme fraiche og fløde sammen og bland med osten. Krydr med salt og peber. Kom det over fyldet og bag tærten i 25-30 minutter endnu ved 200 grader.

Pizza med hytteost, skinke og hvidløg

(4 portioner)

Færdigkøbt pizzadej eller

Grundopskrift på dej:
25 gram
gær
3 dl vand
1 tsk salt
1 tsk olivenolie
500 gram pizzamel

Fyld:
250 gram hytteost
2 dl creme fraiche 2%
2 spsk mel
2 spsk olie
Salt og peber
Presset hvidløg efter smag
2 dl cherrytomater i små både
250 gram skinke(hamburgerryg skåret i strimler
1 store porre i skiver

Lav dejen og opvarm ovnen til 225 grader eller efter anvisning. Bland ingredienserne til fyldet - tilsæt skinke og porre som det sidste - bred fyldet ud over bundet og bag pizzaen i ovnen til den er lyserbrun og grønssagerne møre. (15-20 minutter)

Omelet med skinke og kartofler

(4 persoenr)

1 tsk majsstivelse fx maizena
1 dl madlavningsfløde 18%
1 dl vand
6 æg (str. L / XL)
1 tsk groft salt
Friskkværnet peber
25 g smør
400 g kogte, skrællede kartofler i tern
2 finthakkede, små zittauerløg (ca. 2 dl)
250 g kogt skinke i tern

Pynt
frisk, klippet purløg

Tilbehør
240 g groft rugbrød

Rør majsstivelse sammen med fløde og vand. Pisk æg, salt og peber i. Lad smørret blive gyldent i en pande. Steg kartofler og løg ved jævn varme i 3 min. Tilsæt skinketern og steg dem med i 2 min. Hæld de sammenpiskede æg over kartoflerne, og skub i begyndelsen forsigtigt i æggeblandingen. Steg æggekagen ved svag varme i ca. 25 min. og pynt den med purløg.

torsdag den 12. august 2010

Pasta med spinat og skinke

(2 personer)
80 gram lufttørret skinke
250 gram frisk spinat
250 gram frisk pasta
150 gram hvidløgsost
Salt pg peber

Tilbehør: Et godt brød

Skær skinken i strimler. Pluk spinaten fri af stilke og skyl bladene grundigt. Sæt en gryde vand over til at koge pastaen i. Tilsæt 1 tsk salt og kog pastaen efter anvisning. Vend den afsryppede spinat i pastaen, når den er færdigkogt. Hæld hurtigt pasta og spinat i et dørslag, men gem ca 1 dl kogevand. Sæt den varme gryde tilbage på komfuret og rør hvidløgsosten til sovsekonsistens med list pastavand. Vend pasta, spinat og skinke i go smag til med salt og peber.