Viser opslag med etiketten Rabarber. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Rabarber. Vis alle opslag

onsdag den 3. juni 2015

Rabarbercrumble med masser af den gode "dej" :)

5-700 g. rabarber
150 g smør
3 dl havregryn
2 dl mel
2,5 dl rørsukker
0,5 dl brun farin
3 tsk vaniliesukker
100-150 g. grofthakkede mandler
100-150 g. marcipan i små tern

Tilbehør: Is, cremefraiche 18-38%, flødeskum (børnene spiser is og de voksne cremefraiche :) )

Skær rabarberne ud i mindre stykker og fordel ud i et fad. Drys brun farin over. I en skål fordeler man alle ingredienserne (minus marcipan) og smuldre smørret. Fordel marcipanen over rabarberne og derefter dejen. Bages ved ca 180 grader i 30-40 minutter. Kig til den og når den ser færdig ud, så tag den ud og skynd dig at nyde den varm :)




fredag den 2. marts 2012

Rabarbermousse

Passer som et lag i en 20-25 cm kage

250 g rabarber, renset og snittet i ca. 1 cm
3 spk sukker
1 dl. vand
1 tsk vaniljesukker
3 blade husblas
2½-3½ dl. piskefløde
Evt. friske jordbær

Læg husblassen i blød i koldt vand i minimum 10 min. Kog rabarber med vand og sukker til det er mørt. Vil man undgå "tråde" kan man blende det eller presse det igennem en si, så det kun er væden man får.
Pres vandet fra husblassen og rør det ud i den let afkølede rabarbermasse. Tilsæt 1 tsk. vaniljesukker. Rør det hele sammen og stil på køl.
Pisk fløden let til skum og rør den afkølede rabarbermasse heri.

fredag den 18. juni 2010

Rabarberis

(4 personer)

400 gram rabarber
100 gram hindbær
125 grams ukker
1 spsk vaniliesukker



Skær rabarberne i mindre stykker og kog dem i en gryde sammen med øvrige ingredienser i ca 10 minutter. Blend det og stil det koldt.



5 dl fløde
4 æggeblommer
70 gram florsukker
2 tsk vaniliesukker



Pisk fløden stiv. Pisk æggeblommer og sukker sammen i en anden skål. Rør fløden i og tilsæt ca 2-3 dl koldt rabarberkompot. Stil det i fryseren til den er stivnet.

mandag den 17. maj 2010

Cheesecake med rabarber-jordbærkompot


(10 personer)

Denne cheesecake er ikke slankende, men er mere fedtfattig end mange andre. Lækker til pinsebuffet eller som dessert!

150 gram rugbrød
75 gram brun farin
1 dl. havregryn
1 spks fyldende fedtstof
1 tsk stødt kanel
300 gram flødeost light
100 gram formage frais
2 æg
100 gram formelis
Reven skal af 1 usprøjtet citron

Rabarber-jordbærkompot:
300 gram rabarber
200 gram jordbær
50 gram sukker

Blend rugbrødet og bland det i en skål med farin, havregryn, fedtstof og kanel. Tryk brødblandingen ud i bunden af en lille springform og bag bunden i 10 minutter i ovnen ved 180 grader. Pisk flødeosten sammen med fromage frais, æg, flormelis og ctronskal og hæld cremen oven på den forbagte bund. Bag kagen i 35 mintter ved 180 grader.

Skær rabarberne i mindre stykker og kog dem ved svag varme i en gryde med låg i ca. 5 minutter. Bland sukker og jordbær sammen med rabarberne, sluk for varmen og lad kompotten køle af. Lad kagen blive kold og server den med kompotten.

fredag den 14. maj 2010

Rabarbertærte




Kompot:
400 rabarber
100 gram sukker
Evt. lidt kartoffelmel
50 gram valnøddekerner

Dej:
150 gram kodt smør i tern
250 gram hvedemel
2 æggeblommer
125 grams ukker
1-2 spsk koldt vand

Makronmasse:
2 æggehvider
100 gram knuste makroner

Tilbehør:
Creme fraiche 18%

Kom rabarber i mindre stykker i en gryde sammen med sukkeret. Kog dem møre under låg i ca 8 minutter. Jævn evt. med kartoffelmel udrørt i lidt vand. Vend valnødderne i og lad kompotten afkøle.
Smuldr smør og mel sammen, så der fremkommer store brødkrummer. Tilsæt æggeblommer, sukker og vand og saml dejen. Lad den hvile i køleskabet i en times tid. Lav makronmassen af stiftpiskede æggehvider, vendt med knudt makroner. Rul 2/3 af dejen tyndt ud og læg den i et smurt tærtefad. Fordel kompotten i et jævnt lag over dejen og læg makronmassen ovenpå. Rul resten af dejen ud og skær den i strimler, der lægges over tærten i et flætværk. Bag tærten midt i ovnen ved 200 grader i ca 30 minutter.

Rabarber-hindbærmarmelade


(3 glas el 1 stort)

400 gram rabarber
300 gram hindbær
200 gram sukker

Skær rabarberne i mindre stykker og kom dem i gryden sammen med hindbærrene. Hæld /1/2 dl. vand ved og lad det koge forsigtigt under låg. Rør jævnligt. Når frugten er kogt ud tilsættes sukkeret og det koger atter op. Skold glassene og hæld marmeladen på glassene og læg låg på med det sammen. Vend glassene på hovedet i ca 5 ekunder. På den måde forøges holdbarheden. Lad glassene køle af og opbevar dem i køleskabet.

onsdag den 5. maj 2010

Rabarberkoldskål


(2 personer)

250 gram rabarber
1 usprøjtet citron
75 gram sukker
1/4 stang vanilie
1/4 liter ymer
1/4 liter kærnemælk

Tilbehør: Kammerjunkere

Skær de vanskede rabarber i små stykker og kom dem i en gryde med fintrevet citronskal, sukker, vanilie og 3 spsk vand. Kog dem under låg i ca. 5 minutter og hæld dem på en sigte over en skål. Rør ymer og kærnemælk sammen med den afdryppede saft og smag til med citronsaft og evt sukker. Læg rabarberne i 2 dybe tallerkner og hæld koldskålen ved.

Hurtig rabarbertærte


(4 personer)

500 gram rabarber i små stykker
1 dl sukker
1 spsk kartoffelmel
150 gram smeltet smør
½ dl sukker
2 dl mel
2 dl havregryn

Tænd ovnen på 200 grader. Bland rabarberne med sukker og kartoffelmel og fordel blandingen i et smurt tærtefad. Det smeltede smør røres med resten af sukkeret, mel og havregryn. Fordel det over rabarberne og bag det i ovnen i ca. 30 minutter.

Serveres lun med flødeskum, vaniliesauce eller vanilieis.