Viser opslag med etiketten Bulgur. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Bulgur. Vis alle opslag

torsdag den 9. september 2010

Hakkebøf med ostebagte grønsager og bulgursalat

(4 personer)

600 g hakket oksekød
4 tsk olie
4 tsk smør
salt og friskkværnet peber

Lun bulgursalat:
4 dl bulgur
2 bundt bredbladet persille (hakket)
2 røde snackpeber (eller rød peberfrugt, tern)
2 spsk olivenolie
2 spsk citronsaft
4 fed hvidløg (knust)

Ostebagte grønsager:
4 nye løg (halve)
1 spidskål (skåret i 4 stykker med stok)
50 g ost (revet)

Form to hakkebøffer (1,5 cm tykke). Varm en pande godt op med olie og smør. Brun bøfferne 1 min. på hver side og krydr med salt og peber. Skru ned og steg bøfferne ca. 6 min. på den ene side. Vend bøfferne og steg dem ca. 6 min på den anden side (i alt ca. 14 min.).
Lun bulgursalat: Bring 3 dl vand i kog og tilsæt bulgur. Lad det koge 10 min. og derefter trække 15 min. under låg. Bland med persille, rød peber og en dressing af olie, citronsaft og hvidløg. Smag til med salt og peber.
Ostebagte grønsager: Kog halve løg og stykker af spidskål ca. 5 min. i letsaltet vand, så de stadig har bid. Lad grønsagerne dryppe af og læg dem på et stykke sølvpapir på en bageplade. Drys med revet ost. Sæt bagepladen med grønsagerne under en varm gril i ovnen et par min. Servér de ostebagte grønsager til hakkebøffen med lun bulgursalat.
Tips: Laver du en ekstra portion bulgursalat til næ-ste dag, er det lækker at tilsætte ekstra grønsager som f.eks. agurk.
//

fredag den 20. august 2010

Kylling i bulgursalat

(2 personer)

275 gram kyllingeinderfilet
Salt og peber
2 tsk olie
1 tsk karry

Bulgursalat:
1 dl bulgur
1-2 peberfrugter i strimler
1 rødløg I tynde både
½ agurk uden kerner og i tynde skiver
150 gram cherrytomater i halve
1 tsk olie
25 gram babyspinat eller minisalat
Salt og peber
Mynte, persille og dild

Kog bulgur efter anvisningen. Krydr kyllingen med salt og peber. Varm olien på en pande og tilsæt karry. Læg kødet på og brun ca 5 minutter på hver side. Tag kødet af panden og kasser fedtstoffet. Bland bulguren med de snittede gønsager, olie og spinat. Smag til med salt og peber. Pynt med mynte, persille og dild og læg kyllingestykkerne ved.

mandag den 19. april 2010

Bulgursalat


4 personer:

4 dl. Bulgur.
1 agurk
1 rød peberfrugt
1 lille rødløg (forårsløg kan bruges i stedet for)
Evt. bønner eller grønne sparges.
Hakket persille og purløg efter smag (god håndfuld)

Dressing:
Bland 1 dl olie, med 1 spsk citronsaft og 1 presset hvidløg, (evt en hakket rød chili og 1 spsk honning) og hæld det over inden servering.

TIP: Vedlæg evt en halv grønsagsbouillong i vandet når du koger bulguren - det giver lidt mere smag!


Kog bulgur efter anvisningen og lad dem blive kolde inden du tilsætter hakkede peberfrugt, løg og agurk (skær kernerne ud af) Tilsæt krydderurter og dressing og server !

Nemt og lækkert til de mange grillaftener! Også velegnet til buffet. Byt evt. grønsagerne ud med dem du kan lide - alt kan bruges.