fredag den 12. oktober 2012

Æbletærte med marcipan



(8-10 personer)
5 små æbler 
350 g reven marcipan 
3 æg 
evt 1 tsk kanel 
1,5 dl mælk 
4 spsk hvedemel 
4 spsk rørsukker

Mørdejstærtebund 
100 g koldt økologisk smør 
150 g hvedemel 
2 Spsk rørsukker 
1/2 sammenpisket æg, fra en høne som har været glad.

Start med tærtedejen:
Skær smøret i små stykker og smuldr det i melet. Tilsæt æg og sukker. Saml dejen hurtigt. Du skal ikke ælte dejen. Derefter stilles tærtedejen på køl i en halv til en hel time eller du kan trygge den ud i en smurt tærteform og dermed spare noget tid. Prik huller i bunden med en gaffel.

Den revne marcipan røres sammen med æg, mælk og hvedemel, 1 spsk sukker og evt kanel. Skræl æblerne og fjern kernehuset. Marcipanmassen fordeles på tærtebunden og æblerne skæres i tynde skiver. Læg æbleskiverne i et fint mønster ovenpå massen. Til sidst drysses tærten med 3 spsk rørsukker – sukkeret vil karamelisere fint på æbletærten når den bages.
Tærten bages i ca. 30 min ved 175 grader, eller indtil æblerne bliver mørke i kanten og marcipanmassen er gylden.

Kagen er god til kaffen eller som dessert med creme fraiche og evt friske bær.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar