fredag den 19. juni 2015

Koldhævet pizzadej - velegnet til grillen



Koldhævet pizzadej:
(6 stk – 4 store og 4 pizzaboller)

20 g. gær
15 g. salt
20 g. rørsukker
3 dl yoghurt/A38
3 dl. Mælk
4 spsk. olivenolie
1 kg. mel (ca) – 250 g. durum mel, 250 g. italiensk fuldkornsmel og ca 250 g. hvedemel Tipo 00 eller indtil dejen slipper skålen.

Pizzasauce:
Fremgangsmåde.:
Øverst på formularen
Opløs gæren i den kolde mælk/yoghurt. Tilsæt salt, sukker og olie. Tilføj melet men hold ca 50-100 g. tilbage. Hæld mere indtil dejen har en behagelig konsistens. Den skal være lidt fugtig. Ælt dejen godt til den er glat og elastisk. Med tiden har jeg lært, hvor vigtigt det faktisk er, at ælte dejen længe. Tak for opfindelsen af røremaskinen. Når dejen er færdigæltet deles den i 6 ca. lige store stykker. Form dejstykkerne runde og stil dem på meldrysset bagepapir, fx et fad, og kommes derefter i en plasticpose eller dækkes af husholdningsfilm. Bare det slutter helt til omkring dejen. Stil fadet koldt natten over.

Når dejen skal bruges:
Tag dejen ud af køleskabet ca. 2 timer før pizzaerne skal laves, så der kan komme gang i dejen. Hvis dejen føles fugtig, drysser man lidt mel på køkkenbordet som dejen ligges i, drys også lidt mel på toppen af dejen, så den er behagelig at arbejde med. Rul, tryk eller træk nu dejen ud i den ønskede størrelse, ca. Ø 28 cm. Føles dejen lidt stram under forarbejdningen, er det altid en god ide, at lade dejen hvile, tildækket i 4-5 min. begynd evt. på pizza nr. 2 og 3. Put det ønskede fyld på og bag dem enten i ovn eller på grillen. I ovnen skal de bages ved ca 200-220 grader og gerne på en forvarmet plade i ca 10-15 minutter. Ser den færdig ud, så er den det sikkert.

Skal de grilles:
Hvis pizzaen bages på en aluplade, smøres pladen evt. ganske let med et tyndt lag margarine/olie, skal pizzaen ”skovles” op på pizzaspaden, så husk, at drysse lidt mel på bordet, inden der kommes fyld på, da det letter processen. Bruges pizzaspaden til at tage pizzaen af grillen med – så husk, at tørrer pizzaspaden godt af, inden næste pizza skovles op, da der altid vil være lidt kondens på spaden.
Hvis de skal bages på en pizzasten, så skal stenen var brænd varm. Fuld knald på grillen med pizzastenen i. Har man ikke en aluplade til at flytte pizzaen fra køkken til grillen, så kan man lave pizzaerne på stanniol, som er smurt med en smule olie. Læg en pizza på stenen og skru ned for varmen. På en gasgrill, slukkes der for de midterste brændere. Hvor længe de skal bages afhænger af hvor tyk dejen er eller hvor meget fyld der er på. Men holder man det simpelt, som jeg anbefaler, så burde de kunne bages på ca 10 minutter. Når der er gået ca 5 minutter, kan man hive stanniolen væk og den bages nu færdig. De kan sagtens bages færdig på stanniolen – jeg hverken ser eller smager nogen forskel. Har man problemer med at pizzaen bliver sort i bunden, så kan løsningen være at hæve pizzastenen. Dette kan gøres med 4 ruller stanniol under. Nederst på formularen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar