fredag den 30. september 2011

Luksus chokoladekage med blåbærcreme

Tænd ovnen på 160 grader. En 26 cm rund springform beklædes med bagepapir

Mud Cake
3 æg
420 g sukker
95 ml kærnemælk
6 tsk. olie
140 ml vand
40 gram kakao
1 tsk. bagepulver
220 gram mel
1/4 tsk. natron
4 tsk. pulverkaffe
190 gram chokolade
190 gram smør

Smør, kaffe, vand og chokolade smeltes i en gryde. Æggene lægges i kogt vand i ti minutter, derefter slås de ud i sukkeret og piskes til en luftig masse.
Tilsæt de sammenpiskede æg, olie og mælk og chokolade-massen og rør godt rundt med en stor ske til det hele er godt rørt sammen.
Si mel, kakao, natron og bagepulver i dejen og vend det godt sammen.Blandingen hældes over i den smurte form og bages ved 160 grader i 1 time og 15 minutter. De første 10 minutter med ovndøren på klem. Hvis din form ikke er særlig høj er det en god ide at forhøje den med bagepapir.

Kagen bliver ekstra god ved at stå i køleskabet et par dage eller frosset ned, så sætter den sig rigtig. Sørg for at pakke den godt ind så den ikke tager smag af andet mad i køleskabet!

Blåbær sylt:
200 g. blåbær
100 g. sukker
½ stk. citron (saften fra)
½ stk. vaniljestang (eller 2 spsk vaniliesukker)

Hvid creme:
½ l. piskefløde
4 bl. husblas
150 g. hvid chokolade
+ alt blåbær sylt

Blåbær sylt:
Vaniljestangen flækkes på den lange led og vaniljekornene skrabes ud med en lille kniv. Mas kornene med en anelse af sukkeret sammen på bordet med en paletkniv, således at kornene skilles ad. Vaniljesukker, den tomme vaniljestang, sukker, citronsaft og blåbær småkoger uden låg ca. 15 minutter og gryden tages af varmen. Den tomme vaniljestang tages op og sylten blendes kort med en stavblender. Afkøles helt i køleskab, minimum 2 timer, eller gerne til næste dag…

Hvid creme:
Husblassen lægges i blød i en ½ liter koldt vand i en ½ time. Fløden varmes i en lille gryde til ca. 80 grader.Imens hakkes chokoladen fint og kommes op i en lidt stor skål. Halvdelen af den varme fløde hældes over den hakkede, hvide chokolade og der røres godt med en ske eller en dejskraber til chokoladen næsten er smeltet og massen er skinnende blank. Tilsæt resten af den varme fløde og rør igen. Husblassen vrides for vand og kommes direkte op i, mens der røres igen. Passér cremen gennem en sigte.Tildækkes med film og afkøles helt i køleskab minimum 2 timer eller gerne til næste dag.

Kagen pyntes og stilles på køl et par timer inden servering. Drys evt lidt kakao over ved servering.

TIPS: Blåbærerne kan erstattes af hvilken som helst slags frugt, men pas på med sukkeret hvis det fx er jordbær - smag dig frem.

1 kommentar: