fredag den 10. december 2010

And med chili-appelsin

(4 personer)

2 berberiandebryst
2 friske røde chilier
2 fed hvidløg
1 appelsin (Skal + 6 spsk saft)
2 spsk sukker
2 spsk lime/citronsaft
2 dl ande eller hønsebouillon
30 gram smør
Salt og peber

Tilbehør:
Fx. ris og grønsager eller rødkålssalat med mozzarella

Rids skindet, gnid det med salt og peber og brun kødet på en varm pande - skindsiden først. Hæld det meste af fedtet af panden og lad kødet stege ved middel varme 8 minutter på hver side. Rens chilierne og hak dem fint sammen med hvidløg og appelsinskal. Tag kødet af panden og pak det ind i staniol. Tør panden af, smelt sukker til gylden karamel og tilsæt appelsin- oglimesaften. Tilsæt bouillon og chili, hvidløg og appelsinskal og kog det igennem. Smag til med salt og peber og pisk koldt smør i. Skær kødet i tynde skiver og anret med sauce og tilbehør.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar