(4 personer)
Er du træt af resterne i julen så gør et forsøg med denne opskrift.- det smager himmelsk!
Marinade:
2,5 dl meget stærk kaffe
2 spks hvidvinseddike
1 spsk dijonsennep
160 g farin
½ tsk salt
6 kviste frisk timian
½ tsk friskkværnet pebet
8 skiver flæskesteg (skær sværen fra)
Fyld:
8 skefulde rødkål
1-2 håndfulde tranebær
Evt lidt sukker eller ribsgele
4 bløde durumboller
2 syrlige æbler i tynde skiver
Dijonnaise
Bland alle ingredienserne til marianden (bland det evt i melryster, så det rystes sammen) Lad flæskestegen ligge i marinaden i nogle timer. Hæld marinaden i en gryde og kog det ind, til ca 1 dl. (næsten sirupagtig)
Pak skiverne af flæskesteg ind i stanniol og varm dem i ovnen ca 30 minutter ved 175 grader. Er kødet meget magert og uden fedtkant, kan du med fordel varme skiverne i marinaden mens du koger det ind.Varm dem i stedet på en pande ved middel varme til marinaden hænger godt fast på skiverne.
Samtidig rister du sværen i en ovngrill, så de bliver sprøde igen.
Varm rødkålen i en gryde og vend tranebær i til de begynder at briste. Smag til med evt sukker eller ribsgele. Lun bollerne og smør dem med djonnaise, og læg flæskesteg, rødkål, skiver af æble samt svær i.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar