Irish Coffee elskere kan godt glæde sig til denne dessert.
6 blade husblas
8 past. æggeblommer
6 spsk flormelis
3 spsk brun farin
6 tsk kaffepulver udrørt i ½ dl whisky
5 dl piskefløde
3 past. æggehvider
Læg husblassen i blød i koldt vand i ca 10 min. Pisk æggehviderne stive i 1 skål. I en 2. skål piskes fløden let. I en 3. skål piskes æggeblommer, brun farin og florsukker luftigt, efterfulgt af kaffe-whiskyblandingen. Pres vandet af husblassen og smelt det i en gryde. Fjern gryden fra varmen med det samme (det gør stærkt), og tilføj 3 spsk af ægge-kaffeblandningen, som vendes i æggeblandingen. Vend forsigtigt flødeskummen deri og til sidst æggehviderne. Fordel det i portionsglas eller i en skål og stil det koldt i nogle timer eller indtil det er stivnet. Kan med fordel laves dagen før.
Pynt med flødeskum og revet chokolade lige inden servering. Prøv evt også at servere det med chokolade og granatæbler.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar