søndag den 31. maj 2015

Grill: Pizzadej & hurtig pizzasauce


Velegnet pizzadej til grillen :)

Opskrift:
3 dl lunkent vand med 10-15 g gær
1 spsk salt
2 spsk olivenolie
1 spsk koncen. Tomatpure
½ glas SpiZe cremet tomat m/ chili eller SpiZe cremet peberfrugt pesto
1 spsk oregano
 250 g hvedemel
50 g. fuldkornsmel
200 g durum mel.

TIP: Tilføj evt noget revet ost i dejen. Det skal i før alt melet og skal være stuetemperatur. Er det køleskabskold, ødeligger det hævningen.

Rør gæren ud i vandet og tilføj resten. Ælt i 5-10 minutter (en røremaskine er en fordel)Tilføj mere mel så den er dejlig lind. Lad den hvile i 15 minutter. Del den i 3 eller flere (3 runde pizzaer passer til en pizzasten). Lav 3 staniol på størrelse med pizzastenen. Rul dejen ud og smør staniolen med olie. Læg dejen derpå og smør lidt olie på dejen, ny ovenpå til du er færdig. Læg dem i køleskabet til de skal bruges. Fyld kommes på og bages nu ca 15 minutter på grillen.

Pizzasauce på 4 minutter:
Tag resten af den konc. Tomatpure og put det i en lille skål som tåler microovn, tilføj 2 hvidløg i store stykker, 1 hakkede rødløg, 2 spsk olie, 1 stor spsk. honning,10 cherrytomater (bliver bedst med cherrytomater, da de har en vis sødme) eller1-2 store i store stykker, lidt salt, peber, basilikum, chili og oregano efter egen smag. Dæk skålen til og smid den i microovnen i 3-4 minutter. Blend det og du har en lækker tomatsauce :)

 NOTAT: SpiZe cremer fås i små glas i Rema1000. Det er bla også de to jeg bruger på den ene side af brødet, når der laves mørbrad i flutes. På den anden side smører jeg Løgismose Haydari (indeholder ost, grillet peberfrugt mm) som købes i Netto. Super lækker i et ciabattabrød med mørbrad, kylling mm...... 

Foccaciabrød med krydderurter


Ingredienser:
  • 1 ærtestørrelse gær
  • 4 dl vand
  • 8 dl hvedemel
  • 2 tsk salt
Krydderolie
  • 1 dl olie
  • 25 gram friske krydderurter.
  • 2 fed hvidløg
  • 5 gram salt (1 lille tsk fuld)
(Her brugte jeg hvad jeg havde: Persille, hvidløg, tørret rosmarin, og citronolie og hvidløgsolie.)

  1. Hæld olie, grofthakket hvidløg og krydderurter op i en gryde og varm det op (skal egentlig bare lige lunes). Lad det stå og trække i mindst en halv time eller til du skal bruge det. Så trækker kryddersmagen ned i brødet sammen med olien.
  2. Bland alle ingredienser sammen og lad dejen hæve i 10-12 timer.
  3. Hæld den ud på et meldækket bord. Fold den og rul den sammen til en kugle.
  4. Kom kuglen op på en bradepande (høj kant) med bagepapir. Kan med fordel være en bradepande med høj kant, så krydderolien ikke løber ud i ovnen.
  5. Smør dine hænder ind i godt med olie, og klap dejen indtil der er olie over det hele. Det forhindrer dejen i at tørre ud imens den hæver, og brødet bliver mere luftigt.
  6. Lad det hæve i 1½ time.
  7. Stik huller i dejen med fingrene og kom krydderolien på med en ske. Fordel det godt.
  8. Kom til sidst saltet på.
  9. Lad det hæve en ½ time mere.
  10. Bages i 20-25 minutter ved 200 grader varmluft. Indtil det er godt brunt.
NOTE: Kvalimad.dk har en god video til et godt foccaciabrød. 

TIP: Jeg vil klart anbefale at bage det på en pizzasten på grillen.

lørdag den 30. maj 2015

Langtidshævet grydebrød


Ingredienser:
  • 4 dl koldt vand  
  • 1 spsk flagesalt eller 1/2 spsk alm. salt
  • 5 gram gær  
  • 1/2 spsk honning  
  • 1 spsk rapsolie  
  • 3 spsk surdej
  • 150 gram fuldkorns hvedemel eller spelt
  • 375 gram hvedemel  
Vejledning:
Start med at blande vand, gær, honning, salt og rapsolie.
Rør surdejen i hvis du vælger at bruge surdej, og tilsæt så mel løbende mens du rør i dejen.
Dejen skal kun røres så den ikke klumper for meget. Der må ikke være tørre melklumper imellem.
Det var det. Stil dejen overdækket på køl  i ca. 16 timer og lad den arbejde. Du kan godt give den mere hvis du har lyst, det udvikler surheden i dejen og giver også et godt resultat.
  • Skålen stilles ved stuetemperatur 2-3 timer før det skal bages. 

Varm ovnen op til 250 grader og stil din gryde(gerne støbejern) derind med låg.
Når den er godt varm (efter ca. 20 minutter) tager du gryden ud og nænsomt hælder dejen over i.
Bag brødet i gryden med låg, i ovnen, i 25 minutter.
Tag låget af gryden og bag det yderligere 10-20 minutter ved 225 grader. Du kan stænke brødet med lidt vand og drysse lidt salt på fx ( Nogle vælger at tage brødet ud af gryden og så i ovnen på en bageplade igen.)
Jeg anbefaler at bruge en surdej, da brødet bare bliver bedre af det. En surdej kan laves på få dage. Tag en skål og rør 1 dl rugmel med 1 dl vand. Lad det stå ved stuetemperatur. Næste dag tilføjer du igen 1 dl mel og 1 dl vand. Rør det godt sammen. På 3. dagen burde det boble lidt og så er den klar. Tag det du skal bruge til brødet og foder nu surdejen igen med 1 dl vand og mel. Hvis du ved du ikke skal bage i nogle dage, så stil den i køleskabet. Tag det ud dagen før du skal bruge det igen. En surdej kan holde sig i årevis, hvis bare man sørger for at fodre den J
Med tiden kan man ligeledes eksperimentere med forskellige meltyper.

Svampede chokolademuffins



Svampede chokolademuffins med marshmellows

Ingredienser til ca 28 stk:
2½ dl mælk
5 dl yoghurt naturel
180 g smeltet margarine (afkølet)
2 æg
450 g sukker
500 g mel
100 g kakao
2 tsk natron
2 tsk vaniliesukker (mere gør ikke noget)
2-250 g groft hakket mørk chokolade (det må gerne være lidt grove stykker) 8-10 små til hver muffin eller 1 store klippet i 4 stykker.

Fremgangsmåde:.
Tænd ovnen på 200o
Bland de våde ting i skålen/røremaskinen. Bland bagefter de tørre ingredienser i en skål og sigt dem i, vend det i sammen med ca. 1/2 af den hakkede chokolade. Sprøjt formene og put marshmellowene i. Hæld nu dejen i muffins forme med papir. Fyld 2/3 op i hver form. Strø resterne af det hakkede chokolade over dejen i formene.
Bages ved 15-20 min+ alt efter ovn.Opbevares koldt - det bliver de kun bedre af.

Topping:
Hvid ganache, som blev farvet.

Dåbskage ano 2013

Kan ikke huske fyldet. Blev bestilt fredag aften og skulle bruges dagen efter kl 14.

Studenterkage ano 2014

Mudcake, blåbærcreme, nougatcreme og marcipan/mandelbunde. Smurt op med ganache og pyntet med fondant.

Kage til konfirmand(inde)

Mudcake, blåbærmousse og mandelbunde i den ene. Den anden var
der nougatcreme i. Begge smurt op med ganache og pyntet med
fondant.

Kage til konfirmand(inde)

Kan ikke huske fyldet.

Kage til konfirmand

Jeg kan ikke husket fyldet.

Brystkage til 40 års fødselsdag

Mudcake, limemousse og lys bund på toppen. Brysterne er formet
i 2 skåle. Smurt op med smørcreme og pyntet med fondant.

Kage til 6 årig pige

Chokoladekage med chokolade smørcreme.

Småkager med nutellafyld

(12-18 stk)

250 g. hvedemel
115 g. blødt smør
150 g. sukker
1 tsk bagepulver
1 tsk. vaniliesukker
2 æg.
170 g. små chokolade"knapper" (mørke eller hvide)

Ca. et halvt glas nutella

Pisk smør og sukker og tilføj æggene. Pisk den sigtede mel med, sammen med bagepulver og vaniliesukker. Vend chokoladen i med en dejskraber.

Tag en spsk dej, form den som kugle og tryk den flad. Lig lidt nutella i midten og fold dejen over, så du igen har en kugle. Stilles på en bageplade med bagepapir med god mellemrum (ca 9 pr. plade). Bages mellem 10-18 min afhængig af størrelse ved 190 grader. De er færdige når de begyder at blive gyldne i kanten.