tirsdag den 4. oktober 2011

Enebærgryde med bagt kartoffelmos


(4 personer)

1 kg mørt svinekød fx skinkekød eller skåret mørbrad
50 g smør
6 enebær
½ tsk tørret rosmarin
¼ liter Piskefløde 38%
2 dl Cremefraiche 38%
1 tsk groft salt
friskkværnet peber
kulør
evt. jævning

Bagt kartoffelmos
750 g kartofler
50 g smør
½ dl Piskefløde 38%
2 æg
1 dl hasselnøddekerner (ca. 50 g)
1 tsk groft salt
friskkværnet peber

Tilbehør:
Diverse kogte grønsager

Bagetid: Ca. 25 min. ved 225°.

Skær svinekødet i tynde strimler. Lad smørret gyldne i en tykbundet gryde. Del kødet i 2 portioner og brun hver portion for sig. Læg alt kødet tilbage i gryden. Knus enebær og rosmarin og tilsæt det til kødet. Kom piskefløde, cremefraiche, salt og peber i, og lad retten koge ved svag varme under låg, ca. 1 time. Smag til og tilsæt kulør. Retten kan evt. jævnes.

Bagt kartoffelmos: Skræl kartoflerne og skær dem i mindre stykker. Kog dem godt møre ca. 20 min. Hæld vandet fra kartoflerne og damp dem tørre. Mos kartoflerne og rør smør og piskefløde i. Pisk æggeblommerne i en ad gangen. Pisk mosen godt igennem. Tilsæt hasselnøddekerner og smag til med salt og peber. Pisk æggehviderne stive, og vend dem forsigtigt i kartoffelmosen. Hæld den i 4-6 smurte portionsforme (evt. aluforme) og bag dem midt i ovnen. Server straks.

Tips: Kartoffelmosen kan også bages i en smurt souffleform. Bagetid ca. 35 min. ved 200°. Enebærgryde og bagt kartoffelmos kan forberedes nogle timer i forvejen og være klar til opvarmning og bagning. Hasselnøddekerner kan udelades

Ingen kommentarer:

Send en kommentar